Håndværkerfradrag

Det grønne håndværkerfradrag

I det grønne håndværkerfradrag får boligejeren primært fradrag for energiforbedrende tiltag. Så kan der bl.a. udføres efterisolering, udskiftning af vinduer og døre samt energirådgivning med skatterabat for boligejeren.

Sådan fungerer det grønne håndværkerfradrag

1. Boligejeren kan opnå fradrag for opgaver knyttet til energibesparelser, energiforsyning, energirådgivning, klimasikring m.m. Det gælder fx også udvendigt malerarbejde. Du kan se den fulde liste over opgaver med fradrag nedenfor.

2. Fradraget gælder den del af byggesummen, der udgøres af arbejdsløn – op til 12.000 kr. pr. person i husstanden pr. år. Desuden 6.000 kr. pr. person i husstanden for serviceydelser (rengøring, børnepasning, alm. havearbejde m.m.). I alt 18.000 kr.

3. For at boligejeren kan udnytte håndværkerfradraget, skal der angives materialeudgifter og udgifter til arbejdsløn som separate poster på fakturaen. Derudover skal fakturarn oplyse firmaets CVR-nr., faktura-nr. samt:

  • Hvilket arbejde er der udført? (beskrivelse af arbejdet)
  • Hvornår er det udført? (dato/er)
  • Hvor er det udført? (arbejdsstedets adresse)

 Vær også opmærksom på, at der gælder særlige regler for opgaver udført på fritidsboliger. 

Her er håndværksopgaverne med grønt fradrag:

1. Isolering af tag

2. Reparation og forbedring af skorsten, fx:

– Indsættelse af isokernforing
– Indsættelse af filter

3. Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, fx:

– Nye ruder og vinduer
– Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
– Forsatsvinduer

4. Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv., fx:

– Nye døre

5. Isolering af ydervægge, f.eks.:

– Isolering
– Hulmursisolering

6. Isolering af gulv, f.eks.:

– Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

7. Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.:

– Radiatortermostatventiler
– Vejrkompenseringsanlæg
– Ur-styring
– Udskiftning af radiatorer

8. Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

– Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
– Installation, reparation eller udskiftning af solceller, dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
– Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller, dog ikke hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

9. Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, fx:

– Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder
– Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler mv.
– Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

10. Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, fx:

– Varmepumper, der ikke kan køle
– Jordvarme: Hele jordvarmesystemet, inkl. jordslange
– Installation af luft-til-luft varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper, der kan køle

11. Installation eller forbedring af ventilation, fx:

– Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

12. Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx:

– Kloakarbejder på egen grund
– Udskiftning af kloakrør
– Fornyelse og etablering af dræn
– Udskiftning af opsamlingstank
– Nedsivningsanlæg
– Minirensningsanlæg
– Rodzoneanlæg
– Højvandslukkere
– Regnvandsfaskiner

13. Radonsikring, fx:

– Radonudsugning

14. Afmontering af brændeovne:

– Afmontering af eksisterende brændeovne

15. Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), fx:

– Maling af vinduesrammer (udvendigt)
– Maling af døre (udvendigt)
– Maling af ydervægge (udvendigt)

16. Tilslutning til bredbånd

– Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer)